Ambleteuse

Ambleteuse ligger mellem Calais og Boulogne-sur-Mer, tilgængelig fra motorvej A16 (afkørsel n°34 – Wacquinghem) eller via landevejen D940. Den nærmeste station, der betjenes af TGV Paris–Lille–Rang-du-Fliers, er Boulogne-sur-Mer.
Landsbyen ligger 9 km fra Boulogne-sur-Mer i det fredede område Les Deux Caps og Parc naturel des Caps et Marais d'Opale mellem Wimereux og Audresselles.

Denne landsby er bedst kendt for det majestætiske fort (bygget i det 17. århundrede af Vauban på ordre af Louis XIV), såvel som for Slack-bugten med sin specielle flora.
Ved højvande er Fort d'Ambleteuse helt omgivet af havet. På stormfulde dage er det bogstaveligt talt belejret og angrebet af kraftige bølger, der eksploderer på dets sider i imponerende skumsprøjt.

Promenade-diget giver udsigt over stranden og til fortet. Ved højvande består stranden af klippestykker og småsten. Når havet trækker sig tilbage ved lavvande bliver der mulighed for at nyde den brede sandstrand. Oppe i landsbyen findes forskellige butikker og restauranter. (se nederst på siden) .

Vandreentusiaster kan ved lavvande følge stranden mod Wimereux eller gå rundt om Slack-åen, der passerer gennem klitterne og skoven. Sidstnævnte er ideel til en familieudflugt.

Lidt historie

Ambleteuses position ved udmundingen af Slack åen giver den en særlig strategisk betydning for at kontrollere søtrafikken i Den engelske Kanal, i Nordsøen og indsejlingen til havnen i Boulogne. Det var dér Julius César lod en del af sin flåde sejle mod Storbritannien i 54 f.Kr.

Det var også dér Englands konge Henri VIII efter sin erobring af det nordlige Frankrig, lod bygge to fæstningsværker det 16. århundrede for at forsvare kysten mod franskmændene.

I 1680 var det markisen af Vauban er havde bygget et fort ved udmundingen af Slack, og senere var det Napoléon I. der byggede en havn på stedet. Det var derfra han planlagde at invadere England i 1805, inden han blev kaldt til den anden ende af Europa for at kæmpe slaget ved Austerlitz. Napoléon III. interesserede sig for den på ny, da han gik sammen med England mod Rusland.

I slutningen af det 19. århundrede og begyndelsen af det 20. århundrede blev Opalkysten et feriested; derefter tiltrak Ambleteuse familier fra Lille. Tre arkitekter satte især deres præg på den: Louis Bonnier, Paul Destombes og hans søn.

Fortet

Le Fort d'Ambleteuse er det sidste søfort ved kysten, der strækker sig fra Cherbourg til Belgien. Ved højvande er det helt omgivet af havet. Det kaldes undertiden forkert Fort Mahon på grund af en administrativ fejl, der optrådte omkring 1840 i transskriptionen af dokumenter.

Under Anden Verdenskrig blev det besat af tyskerne, der installerede deres artilleri der. Det blev beskadiget af eksplosionen af to allierede havminer i 1945, og var generelt i dårlig stand efter krigen.

Takket være foreningen Les Amis du Fort d'Ambleteuse fra 1967 (to år efter at fortet blev erklæret bevaringsværdigt) og i særdeleshed grundlæggeren doktor Jacques MEREAU lykkedes det at restaurere det og genskabe fortidens storhed. Fortet kan besøges hver søndag mellem påske og allehelgensdag. fortets hjemmeside

Photo af fortet i Ambleteuse
Le fort d'Ambleteuse

Kirken Saint Michel

TKirken i Ambleteuse, bygget i det 19. århundrede, hædrer to personer: den første er Saint-Michel der kæmper mod dragen, illustreret af en glasmosaik inde i kirken. Her er også en statue af Saint-Pierre of Ambleteuse, der er knyttet til landsbyen. I slutningen af det 6. århundrede sender Pave Gregor I. biskopper til England, ledet af den fremtidige Augustinus af Canterbury, alias Saint-Augustin.
Blandt hans ledsagere er en abbed ved navn Pierre, der ved sin tilbagevenden fra England dør under et skibbrud ud for Ambleteuse (dengang kaldet Amfleat). Man begraver ham derfor der, men ifølge munken Bède den Ærværdige, oplyser et lys graven hver aften. Beboerne der troede, at det var en helgen, udgravede ham for at begrave ham i Boulogne...

2. Verdenskrigs Museum

Landsbyen har ligeledes et museum, der er dedikeret til Anden verdenskrig.

Museet dækker 800m² and udstiller tusinder of artefakter, inklusiv artilleri pjecer benyttet på fæstningerne. Der er også en 120 soldater i fuld kampuniform og med tilhørende udstyr.

Sidst men ikke mindst, har museum en biograf sal, hvor man ved ved hjælp af arkiv-film, genskaber landgangene i Normandiet og befrielsen af Paris.

Indkøbsmuligheder

På diget kan man finde to områder med liggestole og isvogne, hvor der kan købes drikkevarer, vafler, mm... Men de fleste butikker er i landsbyen, længere oppe.

Her finder du restauranter, bageri, delicatessen. Et mindre supermarked ('Carrefour Contact') forefindes i nærheden af museet.

Nyttige link:
- Vilkår & betingelser -